Arturo Kato
 

22. April


Bilnedtur = "strandet" hjemme


Mandag skulle vi have været til ringtræning for første gang i år og for første gang nogensinde med Aiko men men men... Så kunne vores nye bil ikke køre, den manglede strøm :-0

Dagen efter havde vi fået den ladet op og jeg kørte afsted mod mekanikeren, for at få det rutinetjekket. Hundene var med i bilen, da Dennis stadig er i Frederikshavn. 8 km fra mekanikeren mistede bilen så meget strøm at den elektroniske servostyring ikke længere virkede - altså 80 km i timen uden at kunne dreje rattet :-(

Fik bilen stoppet forsvarligt og kunne så vente i bilen sammen med hundene på at blive hentet at fejebladet.

På værkstedet blev vi hentet at vores søde træner i DCH så vi alligevel kunne være med til dagens træning. Tror dog at Kato var lidt mærket at den mærkelige lange dag. Hans ynglingsøvelse gik slet ikke så godt som den plejede, men et par af de andre øvelser gik udemærket.


1. SKUE I ÅR

Begge hunde er nu meldt til skue for første gang i år. Det skal foregå i Holstebro d. 13. maj. Det er vi meget spændte på, ikke så meget selve præmieringen men mere om hundene gør som de er trænet til. Vi håber meget at vi lige kan nå forbi ringtræning et par gange inden.


Aikos udviklingsside er opdateret ang. sidste uge og denne uge.


Galleriet er også opdateret med leg og hygge i haven og andre "april" billeder.

12. April


Hundene med på sitebesøg


I dag har hundene været med på arbejde. Vi har været hjemmefra i 11 timer og har kørt 460 km. Hundene har været ud og ind af bilen en del gange og har hygget sig helt gevaldigt med at løbe løse rundt hvor end vi kom frem.


Aiko fandt hurtigt af at blive tæt på. Et sted var de begge, men især Kato, meget fristede til at smutte lidt længere væk for at hilse på nogle islandske heste. (På billedet til højre står de begge og kigger længe efter hestene).

Aiko fik med det samme hilst på repræsentanten fra det andet firma uden at være tilbageholdende, det var rigtig dejligt at se.


Hvor er det altså skønt at kunne have hundene med sådan en dag... så føles den slet ikke så lang :-)


Stort tillykke med de 12 år


I dag bliver Katos morfar Xzorba 12 år og han har en kuldsøster Xyla som kan fejre dagen sammen med ham. Hvor er det bare dejligt at have en hund efter linier med høj levealder.



Galleriet er opdateret med et par enkelte billeder mere fra dagen i dag. Desværre var der ikke tid til at tage så mange.

11. April


Solskinsweekend hjemme


Sikken en dejlig weekend - solskin solskin og masser af dejlig solskin.

Denne weekend har derfor udviklet sig til en udendørs arbejds/hygge weekend.

Terrassedøren har stået åben og hundene har tilbragt det meste af tiden udendørs.

Mens hækken er blevet klippet, drivhuset rengjort og bilen har fået en meget grundig rengøring indvendig. Hundene har været ivrige tilskuere og deltagere når ikke lige det var tid til at gnave lidt i et okseben.


Vi er nu også kommet igang med at tegne hus igen. Det er bare DEJLIGT. Det er ligesom om der kan hentes mere energi frem når vejret begynder at være så dejligt ;-)


Kato er nu meldt til mentalbeskrivelse. Det skal foregå 15. maj i Fåborg ved Dansk Molosser Klub. Det tog en større indsats at finde et sted med ledig plads inden 6. juli hvor han jo bliver 2 år. Dette var eneste mulighed på denne side af sundet. Det betyder desværre også at vi ikke kan komme med til Berner skuet i Hinnerup, det havde vi ellers set meget frem til :-(


Vi vil nu forsøge at komme til skue i Holstebro og Vejen i maj måned i stedet for.


Så må vi også hellere snart komme igang med noget ringtræning ;-)

Desværre kan det ikke foregå i Århus ved DKK som vi ellers sætter pris på da vi ikke kan om tirsdagen for tiden. Så vi må ud og finde et nyt sted.


Galleriet er opdateret.

8. April


Hundeleg


Vi har været af sted til hundetræf i hundeskoven ved Klostermarken i Viborg. Det var en rigtig hyggelig tur på trods af at det regnede rimelig meget. Aiko var med på det første lille stykke af turen og gik så tilbage til bilen sammen med far. De andre hunde løb løse på hele turen og hyggede sig gevaldigt. Labradoren Luna, som var det eneste tæve var dog til tider vældigt godt mandet op af alle hanhundene.

Aiko og Kato har været med på besøg inde ved naboens hund Zero.

Aiko forblev i snor, da det nødigt skulle blive alt for vildt. Aiko er efterhånden blevet slem til at ligge op til mere voldsom leg. Kato og Zero legede rigtig godt sammen men Zero ville også meget gerne lege med Aiko.


Galleriet og Aikos udviklingsside er opdateret.

31. Marts


Besøg hos kennel-mor og far


I dag har vi været på besøg hos Birte og Finn.

Gensynsglæden for lille Aiko var meget tydelig - han tissede endda af glæde da han hilste på Finn. Det har jeg aldrig set ham gøre før... Jeg vælger at lade være med at tage det personligt ;-)

Kato var simpelthen alt for vild i nærheden af lille Emmy, så han kom i bilen igen.

Senere kom han ud i haven og lege med Celina, de legede dog kun kort sammen inden Kato besluttede sig for at hoppe op af lågen hele tiden for at komme om til Aiko, Emmy og Wiona på den anden side eller for den sags skyld forsøge at kravle under.

Lågen var temmelig høj han kunne kun lige kigge hen over når han stod på bagben, men han forsøgte alligevel ihærdigt at kigge over på den anden siden. Et kort øjeblik bevægede vi os væk fra lågen og så skete det! Kato SPRANG over!!! Hold nu op det troede jeg alligevel ikke han kunne og ville gøre, men det var tilsyneladende noget som var så fristende at ekstra kræfter blev fundet frem. Så måtte han desværre i bilen igen. Vi andre gik ind og fik varmen. På trods af fin solskinsvejr var det lidt køligt i længden.

Aiko og Emmy hyggede sig gevaldigt og Wiona overgav sig også og legede lidt med Aiko.

Se billeder fra dagen.


I mandags var Aiko ude at besøge Pajko i hans have. De leger rigtig godt sammen.


I lørdags var vi på DKKs træningsplads i Sabro for at mødes med et par andre hundeejere. Kato er blevet lettere at styre i nærheden af andre hunden - det er dejligt at den værste teenage-periode er ovre. Dog fangede Trine dette fine billeder hvor Kato er meget ivrig efter at komme hen til de andre to hunde som løb løs og legede. Det er altså lidt for svært at stå for.

Aiko hilser gerne på de andre men finder jeg godbidder frem ænser han stort set ikke de andre hunde. Aiko er meget madglad. Bagefter gik turen hjem til Trine hvor hendes 3 hunde, Kato, Aiko og 3 hunde mere var samlet i stuen. Det gik rigtig fint. Kato ville meget gerne snakke med de andre hunde hele tiden, mens Aiko var lidt mere stille og fandt da også et ben han kunne ligge alene og hygge sig lidt med. Tak for en god dag til Trine og de andre hundeejere :-)

Galleriet er opdateret.

25. Marts


Begge hunde med på kontoret


I går var begge hunde med på arbejde.

Kato som jo har været med nogle gange ligger pænt stille ved siden af kontorstolen, mens Aiko ikke rigtig kunne forstå ideen med at ligge der når nu rummet var så stort og uudforsket. Jeg holdte dog kun igen i snoren få gange inden han overgav sig og lagde sig fint sammen med Kato. Senere kom de med ind til et møde og det gik super fint de slappede af det meste af tiden og rejste sig kun et par enkelte gange i løbet af de knap to timer for at ligge sig næsten med det samme igen. Eksemplariske hunde.

Nogle personer på kontoret siger altid "du kan dig bare lade dem gå rundt", men nej, det får de altså ikke lov til. Dels kan der være nogen som ikke har lyst til det, men bare ikke siger noget og så synes jeg det er rart at have en hund som er i stand til at forholde sig i ro når der ikke skal ske noget.

Bagefter kørte vi til Odder og besøgte onkel Bjørn. Inden vi nåede frem blev det lige til et stop på en meget stor græsplæne, hvor der var dømt lidt træning og fri leg for hundene. Kato som ELSKER at snuse løb rundt og hyggede sig gevaldigt mens Aiko (ædetrolden ;-)) ihærdigt tilbød at sidde pænt det meste af tiden i håb om flere godbidder. Måske de skal have fri leg først og træning bagefter næste gang?


I tirsdags var Kato til træning og det gik super godt. Specielt var der fremgang med linieføringen. Desuden fik han gøet ude ved figuranten i dag selvom han kun har prøvet at løbe ud få gange.


I mandags var hunde med på gåtur i hundeskoven på Koldingvej i Viborg. Solen strålede og det var rart, men et par af billeder blev lidt slørede. Sådan går det når man i lang tid ikke har skullet tage hensyn til modlys ;-)


Udviklingssiden og galleriet er opdateret.

21. Marts


Hårdt men dejligt


Efter at have været alene hjemme med hundene i næsten 14 dage kom Dennis hjem i fredags. Kato var eller fuldstændig sikker på at Dennis kom hjem torsdag aften da en bil kørte forbi ude på vejen, som lød ligesom fars strøg han ud til døren. Og da ingen kom ind løb han et par gange frem og tilbage i huset og peb, men der kom ingen far. Til gengæld var glæde hos begge hunde stor da Dennis kom hjem fredag eftermiddag.


Faktisk er det lidt hårdt sådan at være helt alene med hundene når træning af både dem og mig skal passes og arbejdet selvfølgelig også.

Ingen af dem skal overses. De skal begge trænes og have alenetid hver dag og da Aiko ikke kan holde sig så længe ad gangen endnu skal de luftes godt både før og efter at jeg har været i træningscentret. Men der er rigtig meget glæde forbundet med det. Hvor er det bare skønt at have fuld fokus fra to hunde. Hårdt men DEJLIGT.


Kato er stadig i "hård" træning fr at lære feltsøg - dette er på ingen måde nogen favorit for ham, men jeg gør mit bedste for at få mere glæde forbundet med øvelsen. Standøvelser derimod sidder stort set i skabet.


Aiko har været ude at gå spor på en meget mudret mark. Og hvor var han dog dygtig. Skridt afstanden var blevet øget og på trods af det blev sporet ikke gået med løbet og han kunne endda næsten finde hen til det næste spor også. Når først sporhunden Aiko får fært så er han meget ivrig.

Aiko har også været på en "playdate" med en skøn kooiker på 16 uger. De var bare så søde sammen. Se lidt billeder af mødet her.


Udviklingssiden og galleriet er opdateret.

13. Marts


Alene hjemme


I denne uge skulle hundene så være alene hjemme mens vi andre tog på arbejde.

Mandag da jeg kom hjem blev jeg noget overrasket, Aiko havde blot tisset to steder og måtten i gangen havde mistet lidt i det ene hjørne. Det var sørme billigt sluppen.

Tirsdag til torsdag var vi så heldige at have besøg af min lillebror Mick. Så der var hundene ikke alene blot lukket lidt for sig selv et par timer i løbet af dagen. Fredag var de igen alene og ingenting var bidt i stykker. Dygtige hunde.


Aiko's side er blevet opdateret med en udviklingsside hvor hans vægtforøgelse også kan følges - og det går lige pludselig ikke så stille for sig.

Der er lagt nye film ind og galleriet er opdateret.


Nu er det desværre tid til rengøring... Tøvejr, ingen baggang og ingen gulvvarme er en beskidt cocktail selvom der bliver brugt adsellige håndklæder til aftørring når de kommer ind.

4. Marts


Sporhund


I tirsdags var Aiko ude og prøve at gå sit første godbidsspor. Det gik nogenlunde som forventet, han skulle vises hen til næsten hver eneste godbid. Onsdag lagde jeg to spor til ham, som han gik med ca. 1 minuts mellemrum. Sporene er ca 10 m lange og han skulle kun vises på sporet 3 gange på det første og 1 gang på det andet. Jeg troede næsten ikke mine egne øjne. Hold op hvor var jeg overrasket, det gik jo over alt forventning. I dag gik han også to spor med 1 minuts mellemrum og nu skulle han kun vises på sporet én gang på det første og det andet klarede han helt selv. Det er bare dejligt!

Kato har også gået spor disse dage og det er gået rigtig godt. Kato er aldrig blevet trænet særlig meget i det og har nok ikke rundet hans spor nr. 20 endnu. Han går selvfølgelig mere svære og længere spor end Aiko, med onsdag lavet jeg lidt en bommert. Jeg lagde et spor til Kato med godbidder som han ikke kan lide at spise og "gevinsten" havde jeg ikke tjekket og han kunne lide. Han skulle vises på sporet for hvert andet skridt og ville ikke spise "gevinsten". Så det var ikke nogen succes fra min side. Heldigvis havde jeg guffer med i lommen som han kunne lide og det fik han så et par håndfulde af.

Jeg håber på at få optaget en lille film af Aiko som går spor en af dagene.


I går var hundene med på stranden ved Århus. Det er ikke spor nemt at gå med to hunde i snor og prøve at tage billeder samtidig... Men se resultatet i galleriet.

Bagefter skulle jeg klatre i DGI huset og hundene blev ude bag i bilen. Inden jeg gik ind gav jeg Kato en godbid fra bagsædet som faldt ned lige foran snuden på Aiko -- og han vågnede ikke af det ;-) Så det havde været en indholdsrig tur ved stranden.

En lille gåtur langs vejen i Århus blev det også til inden turen gik hjem igen.

I dag har vi været på en lille gåtur i Viborg. Han virker ikke trykket eller bange for trafikken, men han har selvfølgelig også storebror med :-).

27. Februar


Renlig nat


Så lykkedes det. I nat har Aiko ikke været urenlig en eneste gang.

Han var ude 21.30, 1.45 og så først kl. 6.30 til morgen. Hvor har det dog været en dejlig nat. Dem ser vi frem til flere af.

26. Februar


Aiko med på dagslang køretur


I går var Aiko med på en køretur forbi arbejde, bedsteforældre og onkel helt alene sammen med mor.

Han var noget ulykkelig på vej mod århus, så på halvvejen holdte vi en tissepause. Det var fornuftigt, derefter sov han resten af vejen. På kontoret var han lidt skræmt de første par minutter, men blev hurtig tilpas.

Han var både en tur på kontorbordet og faldt i søvn ved mors fødder og endda inde ved mødet snorkboblede han. Så han var ligeså nem at have med som Kato altid er. Vi var på kontoret knap to timer og mindsanten om ikke han holdt tæt - DEJLIGT. Det gjorde han i øvrigt hele dagen når han var indenfor.

Turen gik videre til Odder hvor familien skulle besøges. Hos bedsteforældrene var han i stand til at tulle rundt ude i haven for sig selv et kortere tidsrum. Tiden blev brugt på at "dræbe" roser og andre planter i haven og pludselig blev fuglefodret interessant, men der skulle ikke mange NEJ til før han fandt noget andet interessant. På et lille stop ved Maj Isenkram fik han hilst på en lidt ivrig voksen hund, men det taklede han nu helt fint.

Ved næste familie stop fik han hilst på en kat på størrelse med sig selv og fik lov at være i sofaen, altså var Aiko ret glad for at være med på besøg.

Dagen gik alt i alt super godt. Aiko virker nu ok med at køre bil og frem for alt klarede han det hele rigtig fint selvom den beskyttende storebror ikke var med på tur.


Galleriet er opdateret med et par enkelte billeder fra dagen.

24. Februar


Video og stamtavle side opdateret. 


Der er lagt et par nye videoer af Aiko og Kato på hjemmesiden.

Desuden er der lagt billeder ind af hundene på Aikos stamtavle.

Og så er der tilføjet et link for Aikos søter som er flyttet til Frankrig.


Aiko tisser nu ikke hele tiden længere, men tilgengæld rigtig mange gange når der lige er blevet tanket op. Men han virker til at trives fint med den nye ordning.

23. Februar


Hygge og træning


Tiden flyver af sted, der er så mange ting som skal trænes og tilvænnes.

Kato og Aiko er så tætte og uadskellige at vi nu søger for at de bliver skilt ad et par gange hver dag. I dag har Aiko været ude at køre i bil to gange alene og det er gået helt fint. Det er vigtigt for os, da hundene gerne kommer med i bilen flere gange hver uge.

Men stadig får de masser af tid sammen både ude og inde. De er rigtig gode til at tage sig en slåskamp og Kato er på ingen både træt eller irriteret af lillebror - tværtimod får Aiko lov til helt utrolig meget. Selv kødben får lillebror lov til at stjæle.

Aiko fortsætter med at vise fin interesse for klikkertræningen.


Kato er nu blevet trænet i at hente genstande to dage i træk og viser rigtig gode fremskridt. Det er dejligt at se hans arbejdsiver vænne tilbage og ikke mindst hans evne til at holde fokus på trods af forstyrelser. I dag kunne han hente genstande på trods af Aikos tilstedeværelse.


Aiko er en værre lile tissetrold, hold nu op hvor kan den hund tisse hele tiden og så igen. Derfor besluttede vi at tage et smut til dyrlægen i dag for at sikre der ikke være blærebetændelse eller andet som gjorde ham utæt. Heldigvis fejler han intet i den retning, men er blot rigtig glad for at drikke vand. Vi forsøger nu at tilbyde ham alt det vand han kan drikke hver 3 time ca. og håber på at det gør en forskel.


Galleriet er opdateret med skønne billeder at vores to fantastiske hunde. 


20. Februar


Aiko er kommet hjem


Så er Aiko endelig kommet hjem.

Aiko er allerede faldet godt til og Kato og Aiko er nærmest uadskellige. Det er så lige sket lidt hurtigere end vi regnede med. Men det er dejligt at de er glade for hinanden.

Kato er så utrolig glad for lillebror. Han bliver nurset og passet på i utrolig fin stil. Kato spytter endda sin mad ud hvis lillebror er i nærheden, så han kan spise det i stedet. Og hvis de bliver adskilt af gitter eller dør for at begge kan spise i fred... ja så bruger de blot tiden på at hyle efter hinanden. Men det bliver forhåbentlig bedre. Aiko får dog spist fint, mens Kato ført kunne lokkes til at spise mens lillebror tog lur og med kødsovs blandet i maden.


Dennis har indtil videre taget "nattevagten" i håb om at gøre Aiko renlig hurtigt. Det er en af de større udfordringer, da han er en meget ivrig tissetrold. Hold da op han tisser mange gange i løbet af dagen, men de gange vi ikke når ud med ham finder han heldigvis hen til avisen. Samtidig sover han ikke så længe ad gangen. Rekorden er ca. 3 timer i træk, så der lidt røde øjne at spore i huset.


Klikkertræningen er der så småt taget hul på i dag. Det går super fint. Aiko er MEGET madglad. Der blev trænet kontaktøvelse og Dennis kunne næsten ikke servere godbidderne hurtigt nok.


En glædelig overraskelse har det været at se aktivitetsniveauet for Aiko har været højere end vi forventede, efter hvordan han var når vi besøgte ham. Han er vældig livlig både inde og ude.


Aiko er bare en super dejlig udvidelse af familien og er faldet godt til.


Aikos babybilleder er opdateret for sidste gang bl.a. med billeder leveret af Birte og Finn - Tak for det.

Desuden er galleriet opdateret på en særskilt side "Aiko flytter ind".


11. Februar


Kato og Aiko mødes for første gang


I tirsdags var vi på besøg hos Tykhøjetgård for at kigge til Aiko en sidste gang inden han skal hentes hjem. 

Vi brugte det første stykke tid på at sidde og nusse med ham, det er helt sikkert en af Aikos ynglingsbeskæftigelser. Selv når han sidder og halser og har det lidt varmt vil han gerne blive siddende på skødet og nusses lidt mere.

Kato fik igen lov til at lege med Celina. De trives godt sammen - det er altid dejligt at se på lidt glad hundeleg. Kato kom i dag med ind for at hilse på hvalpene. Han var meget forsigtig, mens halpene ikke så ud til at tage nogen særlig notits at Kato. Blot endnu en voksen hund at lege med.

De fleste hvalpe var meget legesyge, mens Aiko var mere rolig...

Men da hvalpene så blev lukket ud, var der godt gang i dem alle også Aiko. Hvor var det bare herligt at hvalpene tumle rundt ude i haven. Kato smuttede også rundt sammen med dem. Stille og forsigtigt. Selvom Kato fandt dem interesante, kunne det også blive lidt for meget :-) 

Tak til Birte og Finn, samt alle hundene for en dejlig og hyggelig formiddag.


Billeder er lagt i galleri og under Aiko.

6. Februar

 

Kløerne skal klippes

 

Kato går ikke ret meget på asphalt og derfor skal hans kløer klippes temmelig ofte.

Indtil i går er det foregået med Kato liggende og jeg har så tilpasset mig efter den stilling. Han har aldrig været specielt glad for det, så det har taget lidt tid. Det skal dog siges at han er blevet bedre med tiden, men lide det - det kan han bestemt ikke. Og det er på trods de gode godbidder (frikadeller mv.) som han bliver bestukket med.

Så i går skete der en vending et dette mønster. Jeg skulle til at på gåtur med ham, men kom så i tanke om at kløerene skulle klippes. Frikadellerne blev placeret på køkkenbordet og Kato i stå position på gulvet. Og så gik det hurtigt 1-2-3-4 og lidt frikadelle efter hvert ben - så var det klaret. Hold da op hvor en forskel. Altså skal Katos kløer klippes når han står op - så lærte jeg det ;-)

 

I tirsdag var vi på det nærmeste sneet inde. Sådan en dag kunne jo passende bruges til gåtur i skoven. Det var hårdt pga. snedybden, men Kato hyggede sig det var en flot tur. Se billeder fra skovturen i galleriet og 2 film er lagt ind.

31. Januar

 

5 ugers besøg

 

I går var vi nede at besøge Aiko og hans søstre, som nu er blevet 5 uger. Og det er stadig muligt at bliver forbløffet over væksthastigheden, hold op hvor er de altså vokset hurtigt. Aiko var blevet endnu mere nuttet hvis det er muligt. Hvalpene er begyndt at være legesyge, hvor var de altså bare herlige. Et par af de andre hvalpekøbere var også til stede, det var fint lige at få sat ansigt på nogle af de andre købere.

 

Kato var med bag i bilen, men var så heldig at blive inviteret til leg i haven med Celina. De hyggede sig længe ude i haven. De leger rigtig fint sammen. Kato var da også meget stille resten af aften. Selv her til formiddag har vi ikke hørt meget til ham.

 

Vi tog lidt billeder af Aiko igår, de kan ses under Aiko.

Desuden er der lagt 2 små film ind.

28. Januar

 

På glatis

 

Kato har været meget heldig i denne uge. Både i går og idag har han været med på arbejde. Igår var det en rigtig lang køre tur. Vi startede med at køre helt til Als, så han var glad og frisk da bagsmækken åbnede. Jeg har efterhånden lagt mærke til at Kato tilsyneladende ikke har meget tilovers for det arbejde jeg skal tjekke. Jeg tror han har markeret sig op af alle master som er blevet tjekket... :-)Det er da altid noget at han ikke gør det op af de mennesker som jeg mødes med hehe.

Sidst på dagen var vejret så dårligt at selv Kato ikke så tilfreds ud, så er det jo godt at han holder af "sit" bagagerum.

Da vi kom hjem skulle Kato lige aktiveres og hygge til med far. Kato elsker når far ligger og leger med ham nede på gulvet. Herligt billede :-)

 

I dag var køreturen knap så lang men til gengæld var der mere at tjekke og der med mere tid uden for bilen for Kato. Vi startede i Hobro hvor parkering af bilen skete på en stor parkeringsplads med et 3 cm tykt lag is over det hele. Så Kato måtte forholde sig lidt i ro indtil vi kom ud på sneen, det gik også rigtig fint. Han var i stand til at blive siddende i snekanten mens jeg rodede rundt i bilen, dygtig hund. Men senere da jeg var uopmærksom et kort øjeblik smuttede han ud på isen med lidt for meget fart, det resulterede da også i et styrt som så lidt vildt ud. Heldigvis skete der ikke det mindste med ham. Pyha blev lige nervøs et kort øjeblik.

Resten af dagen forløb fin og Kato var frisk og lydig - vejret var helt fantastisk, solskin, næsten ingen vind og +1 grad. Hvad mere kan man forlange - Dejlig dag.

 

Et par enkelte billeder med fra i dag er lagt i galleriet.

Ærgerligt at der ikke var mere tid til at tage billeder i. Lyset i dag var simpelthen så godt.

25. Januar

 

Baby Aiko ude i sneen

 

I dag har Aiko været ude i sneen og Birte har været så rar at sende et par billeder, som vi gerne vil vise jer allesammen. Tak Birte.

Han er så fin og fantastisk.

Specielt er billedet af Aiko og Wiona rigtig godt. Herligt øjeblik mellem mor og hvalp.

Og hold da op hvor ser han ud til at være vokset meget siden sidst, det blive spændende at se ham igen på lørdag.

23. Januar

 

Med mor på arbejde

 

I onsdags var Kato på arbejde. Det var en lang dag vi startede i Løkken og sluttede i Holstebro. Der var en del lange gåture i løbet af dagen men også en del køretid, som Kato udnyttede til at få sig en velfortjent lur. Vi var forbi et par vindmøller i løbet af dagen. Da vi havde været ved den første et stykke tid begyndte Kato at hoppe op efter vingerne. Det var sjovt at se på, men også første gang at Kato har stået lige under en vindmølle. Det sidste sted på dagen, var det Kato syntes bedst om -- Her havde vindmølle ejeren nemlig taget sin lille legesyge tæve med. Da ejeren og tæven gik igen kunne jeg kalde Kato til mig i andet forsøg - Fantastisk ;-)

Se flere billeder fra dagen.

 

Om en uge skal vi igen ned og besøge Aiko og Birte, Finn og alle de andre fantastiske hunde. Det glæder vi os til.

Birte har sendt os et billede af Aiko (4 uger) - iih hvor er han altså bare SØD :-)

17. Januar

 

Hvalpebesøg

 

I går var dagen endelig kommet.

Vi skulle ned og se Aiko for første gang. Vi glædede os meget og kom i vores iver også en smule for tidligt. Da vi kom lå de selvfølgelig og sov men det kunne han jo også gøre i vores arme ;-)

Det var rigtig dejligt at se ham og hvor er han altså fin og skøn.

Det var hans søskende også, det er et fint kuld. Temmelig ensartede.

 

Birgitte og Jette kom også på besøg og så stod den ellers på bernersnak. Herligt!

Vi fortsatte over til Jette bagefter og der blev Kato så glad for at hilse på Dotte, Lara og især Babette. Inge kiggede forbi med sine to piger også. Og hold da op så fik Kato travlt. Sjældent har tungen været så lang :-) Tak for god mad og hygge.

 

Nu vil vi så se frem til endnu et hvalpebesøg om 14 dage. Det er så spændende hvor de små udvikler sig. Aikos side er opdateret med et par billeder.

10. Januar

 

Skovtur i stormvejr

 

Dagens lange gåtur foregik i dag i skoven. Vi tog bilen op til skoven for at slippe for det værste blæsevejr.

I skoven var det ikke så slemt og Kato storhyggede sig. Han løb rundt med snuden i sneen og var hurtig til at finde mor når hun nåede at gemme sig i et kort uopmærksomt øjeblik. Undervejs blev det nødvendigt med et kort stop, det var hårdt sådan at traske af sted i sneen. Kato faldt straks til ro og ventede pænt på at turen kunne fortsætte. Det var dejligt bare at sidde og nyde vintervejret.

Da vi kom hjem igen havde det blæst så meget at bilen ikke kunne komme på i gårdpladsen igen - utroligt. Håber på at det er til at komme fri i morgen tidligt :-)

 

På lørdag skal vi se Aiko live for første gang, vi glæder os utrolig meget.

 

Galleri og Aiko's side er opdateret.

3. Januar

 

Løbetur i MINUS grader

 

Billedet har viser tydeligt at dagens løbetur var en meget kold fornøjelse - MINUS 10 grader. Kato har lagt sig lidt ekstra hvidt til.

 

Hjemmeside er blevet opdateret med billeder og ikke mindst videoer for det sidste halve år. Bl.a. en del fra hvalpetræffet hos Jette.

 

Kato skal være storebror

 

Det er efterhånden ved at være lang tid siden vi besøgte kennel Tykhøjet Gård første gang. Vi blev med det samme skrevet op til en hanhund, og siden da har vi jo blot kunne vente.

Juleaften skete det så, under lidt for spændende omstændigheder, kom der en fantastisk berner han til verden. Se mere om hvalpen Tykhøjet Gårds hjemmeside.

Nu venter vi så med den største spænding på at se ham live.

 

 
Lav din egen hjemmeside med mono.net